Den akutte behandling starter så hurtigt som muligt efter skaden. Målet med den akutte behandling er primært at forhindre yderligere skade og nedsætte blødningen så meget som muligt. En effektiv akut-behandling vil kunne reducere blødningen, arvævsdannelsen, antallet af komplikationer og genoptræningsperioden. Behandlingen følger det såkaldte "RICEM"-princip: 


R:

I:






 

C:







E:
 

 



M:

 Fortsat idrætsaktivitet afbrydes straks (Rest). 

Så hurtigt som muligt lægges is på skaden (Ice). Kulden får blodkarrerne til at trække sig sammen, hvorved blødningen stopper. Kuldespray er stort set uden effekt. Isen må ikke komme i direkte kontakt med huden, der skal være dækket af f.eks. et enkelt lag elastikbind. Is-behandlingen gives 20 minutter i hver time de første 3 timer. Så vidt det er muligt endvidere: 
 

Så vidt det er muligt endvidere: 
Der anlægges så vidt muligt en komprimerende forbinding (Compression), der ikke må være så stram, at det forhindre blodgennemstrømning. Den komprimerende forbinding fjernes om natten, men genanlægges næste morgen så længe, der er hævelse. Effekten af kompressionen kan øges, hvis der over blødningen lægges f.eks. et ca. én cm tyk, tilklippet filtstykke eller lignende under den elastiske forbinding. 

Det skadede område holdes så højt som muligt og helst over hjertehøjde (Elevation). Når blødningen kommer over hjerteniveau standser blødningen. Elevationen gennemføres så meget som muligt, så længe der er hævelse.

Efter 24-48 timer startes.
 
Mobilisering (Movement) Efter 24-48 timer vil blødningen være stoppet. For at fjerne hævelsen anvendes dels forsat kompression med elastikbind i dagtiden og dels ved at aktivere det skadede væv f.eks. med muskelspændinger og/eller forsigtige bevægelser inden for smertegrænsen. Afhængig af skadens sværhedsgrad kan genoptræningen herefter starte på ”Trin I” (se Genoptræning under de specifikke skader).