SENESKEDEBETÆNDELSE UDVENDIGT PÅ HÅNDLEDDET
|
||
|
||
Årsag: Seneskedebetændelserne (tenosynovitis) opstår ved en mekanisk irritation af seneskeden på grund af gentagne, ensformige bevægelser af senen, hvorved seneskeden bliver “betændt” (inflammeret) og hæver op, (article). Symptomer: Langsomt indsættende smerter langs seneskeden omkring håndleddet i tommelfingersiden. Området kan af og til føles hævet og knitrende ved bevægelse af tommelfingeren. Smerterne forværres, når man vrider en klud, og når tommelfingeren føres væk fra pegefingeren mod modstand. Akut behandling: Se her. Undersøgelse: Lette tilfælde kræver ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved manglende fremgang trods aflastning, bør man konsultere sin læge. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, der let og hurtigt påviser seneskedebetændelse, (Ultralydbillede) . (article). Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning, udspænding og styrketræning af musklerne omkring håndleddet. Det er helt afgørende for behandlingen, at den udløsende belastning reduceres, (article). Ved manglende fremgang på aflastning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon i seneskeden. Da effekten og risikoen er afhængig af, at injektionen foretages korrekt, kan injektionen med fordel foretages ultralydvejledt. Operation er sjældent indiceret. Bandage: Det vil ofte kunne aflaste skaden, hvis man bruger en håndledsskinne. Komplikationer: Ved manglende fremgang bør man overveje om diagnosen er korrekt, eller om der er tilstødt komplikationer: |