Slimsæksbetændelse ved ydre lårbensfremspring

SLIMSÆKSBETÆNDELSE VED YDRE LÅRBENSFREMSPRING (BURSITTIS TROCHANTERICA)

Diagnose: SLIMSÆKSBETÆNDELSE VED YDRE LÅRBENSFREMSPRING
(BURSITTIS TROCHANTERICA)


Anatomi:
Udvendigt på det ydre lårbensfremspring (trochanter major) findes en stor slimsæk, der skal nedsætte belastningen på muskler og sener, når disse glider hen over knoglefremspringet.

 

  1. M. piriformis
  2. M. gluteus minimus
  3. Bursa m. piriformis
  4. Bursae trochantericae m. glutei medii
  5. M. gluteus medius (resectus)
  6. Bursa trochanterica m. glutei maximi (Sumsæk ydre lårbensfremspring)
  7. M. gluteus maximus
  8. Bursae intermusculares mm. gluteorum
  9. Tuberositas glutea
  10. Tractus iliotibialis
  11. M. biceps femoris (caput longum)
  12. M. biceps femoris (caput breve)
  13. M. adductor magnus
  14. B. subtendinea m. bicipitis femoris superior
  15. Tuber ischiadicum
  16. B. ischiadica m. glutei maximi
  17. Mm. gemilli sup. Et inf.
  18. B. ischiadica m. obturatorii interni

SÆDEMUSKLERNE BAGFRA

Årsag: Ved gentagne belastninger eller ved slag kan slimsækken blive “betændt” (inflammeret), producere væske, hæve op og blive smertefuld. Selv om tilstanden kaldes slimsæksbetændelse, er der sædvanligvis ikke infektion i slimsækken.

Symptomer: Smerter ved tryk på udvendigt på låret svarende til slimsækken, der af og til (men langt fra altid) kan fornemmes hævet. Smerterne kan stråle ned langs låret.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og påbegyndelse af eventuel behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Det kan dog være nødvendigt at supplere med ultralydscanning. (Ultralydbillede)

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning. Hvis den udløsende årsag kendes, skal denne naturligvis fjernes. Behandlingen kan suppleres med gigtpiller (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon i slimsækken, hvilket med fordel kan gøres ultralydvejledt.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig, eller om der er tilstødt komplikationer:

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.