Anatomi
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Knæskallen glider mod lårbenet, når knæet bøjes og strækkes.
Knæ forfra
A. M. rectus femoris
B. M. vastus medialis
C. Retinaculum patellae mediale
D. Retinaculum patellae mediale
E. Tuberositas tibiae
F. Lig. Patellae
G. Retinaculum patellae laterale
H. M. vastus lateralis
Årsag
Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen ved fx fodbold, håndbold (køb, spring, spark) medfører en overbelastningsbetinget inflammation (”betændelse”) ved knæskalssenens fæste på vækstzonen (apofysen) på nedre kant af knæskallen (Sinding-Larsens sygdom).
Skaden skyldes, at belastningen overstiger det, vækstzonen kan holde til.
Symptomer
Langsomt indsættende ømhed hos 9-15-årige ved knæskalssenefæstet på nederste kant af knæskallen under og efter idrætsaktivitet. Symptomerne svinder senest, når vækstzonen lukkers omkring 17-års alderen.
I nogle (få) tilfælde kan der være vedvarende symptomer ud over teenageårene, hvis knogleforandringerne i vækstzonen er betydelige, hvilket kan medføre belastningsbetingede gener af senen i voksenalderen.
Undersøgelse
Sædvanligvis kan diagnosen stilles alene ved almindelig klinisk undersøgelse med påvisning af lokal trykømhed på knæskalssenefæstet på nederste del af knæskallen.
Hvis der er tvivl om diagnosen, påvises forandringerne med ultralydskanning. Se ultralydscanning.
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet (spring, spark) og udspænding af forreste lårmuskel (Corbi F, et al. 2022), og er præcis som behandling af Osgood-Schlatter. Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger. Det er derfor afgørende vigtigt at reagere på de første symptomer for at undgå langvarige skadesperioder.
Hvis smerten har været til stede i flere måneder, inden der reageres, kan aflastningsperioden blive meget lang (halve-hele år). Det vil sædvanligvis i aflastningsperioden være tilstrækkeligt at afstå fra de mest belastende øvelser (spring), mens mange andre træningsøvelser kan gennemføres uden gener.
I langt de fleste tilfælde vil det derfor forsat være muligt at kunne deltage i dele af sportsaktiviteten sammen med kammeraterne. Som ved alle overbelastningsskader på vækstzonerne er kraftig styrketræning af det skadede senefæste som udgangspunkt ikke indiceret, da vækstzonen ikke kan trænes stærkere.
Forsigtig aktivitet, der forhindrer muskelsvind (atrofi) anbefales. Senere kan muskeltræningen langsom optrappes inden for smertegrænsen (Rathleff MS, et al. 2020). Når smerterne er svundet, kan idrætsaktiviteten forsigtig genoptages. Der vil ofte komme tilbagefald, hvorefter fornyet aflastningen bør påbegyndes hurtigst muligt.
Is-behandlingen kan gentages hver gang, der i genoptræningsforløbet fremkaldes ømhed ved knæskalssenefæstet. Injektioner med binyrebarkhormon har sædvanligvis ingen plads i behandlingen. Generelt der er kun sparsom dokumentation for effekten af diverse behandlingsanbefalinger (Midtiby SL, et al. 2018).
Bandage
Enkelte synes anlæggelse af tape eller tilsvarende bandage rundt om skinnebenet lige under knæskallen kan lindre på generne, se tape.
Komplikationer
Prognosen er særdeles god (men kan være langvarig), og skaden giver sædvanligvis ingen gener senere i livet. Ved manglende bør man overveje:
- Bruskskader i knæet
- Forreste knæsmerter
- Menisklæsion
- Osgood-Schlatter samt brud og infektioner.
Kun i meget sjældne tilfælde er der beskrevet afrivning af nederste kant af knæskallen, hvor knæskalssenen fæster. Den afrevne knogledel (hvorpå knæskalssenen fæster) kan ved en simpel operation skrues fast på skinnebenet med godt resultat til følge.
