Anatomi
Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler.
Ryggen set fra siden
A. Vertebra prominens
B. Vertebra coccygea I (haleben)
C. Promontorium
D. L I (1. lændehvirvel)
E. Th I (1. brysthvirvel)
F. Axis
Årsag
Hvis ryggen udsættes for en belastning, der overstiger dens styrke, vil der udløses overbelastningsbetingede smerter fra muskler, sener, ledbånd og muligvis fra bruskskiverne (disci), facetled (små led mellem ryghvirvlerne) og knoglerne. Skader i nakke og ryg udgør ca. 10% af alle idrætsskader. 1/3 af alle over 18 år oplever mindst én episode med kortere- eller længerevarende lænderygbesvær hvert år.
Symptomer
Smerter (af og til akutte) og stivhedsfornemmelse i lænden (”lumbago”) af og til med udstråling til balde og ben (”ischias”). Uafhængigt af behandlingen er 90 % symptomfrie indenfor 3 måneder.
Undersøgelse
Lette ryggener kræver ikke nødvendigvis lægeundersøgelser, men alle tilfælde med kraftige eller gentagne rygsmerter bør lægeundersøges, specielt med henblik på, om der er indikation for yderligere undersøgelse, fx røntgen, CT- eller MRskanning.
Behandling
Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet og gradueret genoptræning af ryggen inden for smertegrænsen. Det tilrådes derfor, at man (eventuelt via fysioterapeut) instrueres i, hvordan man mest hensigtsmæssigt belaster sin ryg, og hvilke maksimalt belastende bevægelser man bør undgå (”ergonomisk vejledning”). Det kan være nødvendigt med få dages aflastning for at dæmpe smerterne, men herefter bør man starte på stigende træning med mave- og rygstabiliserende og -styrkende øvelser.
Hvis der er behov for smertestillende, anbefales paracetamol eventuelt i kombination med gigtpiller (NSAID). Hvis der er meget lokaliserede smerter, der forværres ved tryk med en finger (fx ved nogle af de rygstabiliserende ledbånd, iliolumbale ligamenter), kan man forsøge at supplere genoptræningen med injektion af binyrebarkhormon omkring de ømme ledbånd. Ved kroniske rygsmerter bør man være særdeles tilbageholdende med at anvende stærkere smertestillende (der hurtigt mister effekten og giver risiko for tilvænning).
Komplikationer
Hvis ikke smerterne aftager på behandlingen, bør man (på ny) undersøges af læge.
Specielt bør man overveje:
- Diskusprolaps
- Sekundære muskelinfiltrationer
- Smerter fra korsbensled og piriformissyndrom
Men der findes mange andre årsager til lændesmerter, hvoraf nogle vil kræve yderligere undersøgelser. I langt de fleste tilfælde, vil behandlingen dog være den samme.
Specielt
Tobaksrygning medfører øget risiko for rygsmerter ved at nedsætte blodforsyningen til bruskskiverne (disci), således dagligdagens småskader ikke heler så godt op. Tobaksophør er derfor en vigtig del af behandlingen.
